FAQ

Praktiske oplysninger

Det skal være nemt at være gæst på Trinity, så vi har samlet en masse praktiske oplysninger her på siden.
Læs mere om, hvordan du kommer hertil, parkering samt anden relevant information om dit ophold.

Parkering

Vi har 400 gratis p-pladser.
Når du ankommer til Trinity, er det en god idé at parkere ved receptionen, tjekke ind og derefter finde parkeringsplads tæt på dit værelse.
Husk at medbringe alle værdigenstande, som GPS, pung, mobiltelefon, kamera m.m., når du forlader bilen.

Check ind/ud

Check ind:
Konferencegæster: kl. 12.30 | Hotelgæster: kl. 14.00

Check ud:
Konferencegæster: kl. 09.00 | Hotelgæster: kl. 10.00

Kommer du før disse tidspunkter har vi et kuffertrum, hvor vi kan opbevare din bagage.

Nøglekort

Du får udleveret et nøglekort, som først og fremmest giver adgang til dit værelse, men du kan også åbne yderdørene i alle pavilloner, samt døren til fitnessrummet med nøglekortet.

Vær opmærksom på ikke at opbevare kortet sammen med din mobiltelefon, da du i værste fald kan afkode magnetstriben, så kortet ikke virker.

Gratis wifi – gå online overalt i huset

Du kan få internetadgang via vort trådløse netværk.
Hent log-in og password i receptionen.

Netværket er også åbent for at køre med VPN (virtual private network) ud af huset.

Gæste PC til fri afbenyttelse

I foyeren og på gangen ved mødelokale S1 er der gæste PC og printer med internetadgang til fri afbenyttelse.

Receptionen

Receptionen har åbent hele døgnet. Her kan du også købe drikkevarer uden for restaurantens/barens åbningstid.

Rygning

Ryg alt det du vil – udendørs!
Trinity er røgfrit område indendørs. Ved hovedindgangen er der en rygepavillon. Der er opstillet askebægre ved alle udgange.
Det koster kr. 1.000,- i ekstra rengøring, hvis du ryger på værelset.

Roomservice

Du kan få morgenmaden bragt til dit værelse. Det koster kr. 75,-
Der hænger en bestillingsseddel sammen med de øvrige opslag på værelset. Bestillingssedlen afleveres i receptionen senest kl. 20.00 aftenen før.

Aviser

På avishylder i foyeren findes et udvalg af aviser til fri afbenyttelse. Læg venligst aviserne tilbage på standeren efter brug.

Telefon

Telefonbeskeder:
Modtages i receptionen og sættes ved døren ind til mødelokalet. Kun i særlige tilfælde afbryder vi mødet for at videregive en besked.

Telefonvækning:
Der er to måder at bestille morgenvækning på:
1. Du kan henvende dig i receptionen
2. Du kan selv indtaste tidspunkt på værelsestelefonen:

Løft røret og afvent klartone
Tast *73 + time + minutter – eksempelvis vil du vækkes kvart over syv, taster du *730715
Afvent klartone og læg først derefter røret på

Services

Trinity har en række services, der gør livet lettere, så kan du koncentrere dig om andre ting:
Tøjvask – Tøjrens – Adgang til stryge-faciliteter – Skopudsning – Kopiering og post – Udskrivning af dokumenter – Booking eller ændring af tog-, fly- og taxibilletter.

Hvordan finder jeg vej til Trinity?

Trinity ligger centralt i Danmark og tæt på motorvejen ved Fredericia.
Du finder rutevejledning og adresseoplysninger på vores kontaktside.

Er Trinity’s hotel, restaurant og café både til private og virksomheder?

Trinity’s hotel og restaurant kan med fordel vælges af par til en hyggelig aften eller weekend samt til firmamøder- og frokoster.
Lokalerne er fleksibelt indrettet og vores restaurant tilbyder altid stemningsfuld a la carte gastronomi.

Kan Trinity sammensætte en kursusdag eller -ophold?

Trinitys mødedesignere kan sammensætte en kursusdag efter netop din virksomheds behov og ønsker.
Læs mere under vores konference-side eller download denne brochure omkring konceptet, Meetovation.

Hvilke typer selskaber kan afholdes på Trinity?

Trinity har kapaciteten til at afholde mange forskellige typer arrangementer, store som små.
Skal du holde konfirmation, fødselsdag, jubilæum eller andre fester, kan du kontakte vores personale for en personlig snak eller læse mere om fester på Trinity her.

Lånecykel – pause på to hjul

Frisk luft til hovedet, masser af fremdrift og bevægelse. Intet letter tankerne så godt, som en cykeltur. På Trinity ved vi, hvor meget motion og afveksling betyder for indlæring, så vi stiller gerne en cykel til rådighed, hvis du trænger til at lette fra stolen og klare tankerne.

Trinity har 6 cykler (inkl. hjelm), som kan lånes gratis. Bestilling kan ske i receptionen.

Fitness

Derudover kan du som gæst frit bruge vores fitnesscenter, få løberuter og et væld af andre fritidsaktiviteter.

Diverse

Toiletter finde du på hver etage og i alle pavilloner.
Hunde er velkomne mod tillæg (max. 2 hunde pr./vær.).
Se udvalgte attraktioner og forlyster nær Trinity her.

Spørgsmål til websitet

Kontakt marketing@trinity.dk