Housekeeping afløsere søges

ARKIVERET
indholdet er ændret - kontakt Trinity for nærmere info!

Housekeeping afløsere søges

Har du sans for detaljen og er super grundig?

Så kan det være dig vi søger – og hvis du samtidig er fleksibel og omstillingsparat samt har et smilende og udadvendt væsen, tyder det allerede på et godt match.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job, hvor Housekeeping er et absolut omdrejningspunkt i, at vi kan levere værtskab i særklasse til vores mange gæster. Du skal medvirke til at gøre en positiv forskel i Housekeeping teamet – også når det går stærkt.

Arbejdsopgaver:

  • Omfatter primært rengøring af værelser, fællesområder og mødelokaler
  • Medvirke til kvalitetssikring – og kontrol
  • Indberetning af fejl og mangler til teknisk afdeling

Vi forventer, at du:

  • har relevant erfaring
  • ”elsker” at der ikke kan sættes en finger på din rengøring
  • holder af direkte kontakt til gæster
  • forstår og taler tydeligt dansk
  • har en god fysik
  • sætter en ære i at være kvalitetsbevidst, mødestabil og engageret
  • holder hovedet koldt, trods travlhed og sikrer optimal indsats hver dag
  • tager ansvar for eget arbejde og har øje for helheden

 Trinity tilbyder:

  • udfordrende og spændende arbejdsopgaver blandt kompetente kollegaer
  • god arbejdslyst i hverdagen
  • løn i henhold til overenskomst
  • at du bliver en del af et dynamisk og dygtigt team, der udstråler og brænder for værtskab i særklasse. Travle hverdage imødekommer vi med højt humør, fællesskab og god arbejdslyst, hvor alle hjælper hinanden.

 

Spørgsmål kan rettes til Oldfrue Lene Mortensen – mobil: 20 22 02 15, mail: lmo@trinity.dk

Ansøgning mrk.: Housekeeping afløser, sendes snarest muligt pr. mail til job@trinity.dk – Vi afholder løbende samtaler.

 

Om Trinity Hotel & Konference Center
Trinity Hotel & Konference Center er et klassisk 4-stjernet hotel- og konferencecenter og er centralt beliggende i naturskønt område med udsigt til Den Gamle Lillebæltsbro. Trinity er kendt for sin høje kundetilfredshed. Med en konferencekapacitet op til 650 gæster, 37 topmoderne mødelokaler, og 151 velindrettede værelser, Restaurant Lillebælt og brasserie G med et højt gastronomisk niveau, er Trinity det største hotel- & konferencecenter i Fredericia. Trinity Hotel & Konference Center A/S ejes 100% af Krifa.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.