Faglært og dygtig tjener søges

Faglært tjener søges

TRINITY søger en faglært tjener.

Trinity er et hotel i vækst på både forretningsområder og omsætning. Vi søger derfor en faglig dygtig tjener til vort professionelle team. Teamet styres af 3 dygtige souschefer, og dagligdagen er præget af en gode tone og smil på læben. Jobbet indebærer alt fra konference, fester og a la carte, og derfor er det et spændende og alsidigt job i god, varieret vagtplan.

Trinity er et 4-stjernet hotel og konferencecenter, smukt beliggende i naturskønne omgivelser i Snoghøj med udsigt til Lillebælt og den Gl. Lillebæltsbro. Vi har et fantastisk køkken, som arbejder med velsmagende gastronomi og friske råvarer. Trinity certificeret med ”Det Økologiske Spisemærke i Bronze”, som vi anvender til at sikre vort bidrag til en renere verden.

Trinity råder over auditorium, 34 mødelokaler, 151 værelser, Restaurant Lillebælt, brasserie G, fitnesscenter samt øvrige kreative fællesområder, såvel inde som ude og 400 gratis p-pladser.

Vi tilbyder dig:

  • Et udfordrende, varierende og udviklende job på Fredericias største hotel- og konferencecenter med fantastiske gæster, med hver deres behov og ønsker, og hvor vi leverer værtskab i særklasse.
  • Vi giver hinanden god arbejdslyst i et miljø med kompetente, engagerede, hjælpsomme og gode kolleger.
  • En ”flad” organisation med trivsel i højsædet, uformel omgangstone, og hvor vi møder hinanden i øjenhøjde.
  • Struktureret efteruddannelse, personlig og faglig udvikling samt mulighed for avancement.
  • En arbejdsplads med mulighed for indflydelse.
  • Høj prioritering af socialt ansvar (CSR), ud fra princippet, at ”vi giver af det, vi har”.
  • Gode personaleforhold som fx madordning, vinklub, fordelagtige personalekøb, forsikringsforhold og en velfungerende personaleforening.

Du tilbyder os:

  • Dit engagement, positiv, fleksibel og altid nytænkende indstilling.
  • Motivation for god arbejdslyst og værtskab i særklasse for vore skønne gæster.
  • Yderst stabil, effektiv og udadvendt indsats døgnet rundt.
  • Selvstændighed og evne til at håndtere mange bolde i luften, samtidig med at være en god teamplayer.
  • Et kvalitativt indspark på kvalitet og serviceniveau.
  • Generelt kendskab til it og meget gerne Spectra på brugerniveau.

Tiltrædelse: Snarest – vi venter dog gerne på den rette. Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, vedlagt relevante eksamenspapirer, referencer og foto pr. e-mail til job@trinity.dk.

Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til F & B Chef Stig Schurmann Hansen, tlf.  23 21 68 70 eller pr. mail stig.h@trinity.dk.