Kundeudtalelser

Hvad siger vores kunder om Trinity
Trinity logo

Det hele står klar til mig

”Jeg ankommer altid til Trinity, dagen før vi afholder kursus. Jeg afleverer en kasse med vores materiale på disken i receptionen og går ned på mit værelse. Når jeg dukker op næste morgen, har personalet på Trinity lagt materialet ned i mødelokalet, så det hele står klar til mig. De behøver ikke engang få at vide, hvordan vi gerne vil have det; det ved de godt i forvejen. På dagen for kursusstart kan jeg udelukkende koncentrere mig om at forberede mig til dagen. Der er overhovedet ikke noget, jeg kan brokke mig over – selv om jeg gerne ville.”

Dorthe Meyer, Økonomi og Personale

Trinity er fleksible

”Når vi planlægger og gennemfører kurser, er dialogen med Trinity rigtig god. Personalet er meget fleksibelt og god til at korrigere undervejs. Også selv om jeg kommer et par dage før med en eller anden ændring. De får altid styr på det. De er meget large og fleksible – og siger altid, at det finder vi nok ud af.”

Jan Mølgaard, COOP Danmark

Mere end blot et hotel

”Vores kurser får lige dét ekstra, når de foregår på Trinity. Det er derfor, vi vælger dem. Hvis jeg skulle anbefale Trinity til andre, ville jeg fremhæve stemningen, lokalerne, fleksibiliteten, fitnesscentret og deres koncepter. I det hele taget er der fokus på, at det er mere end blot hotel- og konferencedrift. Trinity er til mennesker, som skal gøre alt muligt andet. Jeg oplever, at folkene på Trinity er der, fordi de bare VIL det – fordi de synes, det er fedt. Og det kan jeg rigtig godt lide.”

Dan Nix, Nordea

Vi får frie tøjler

”Når vi rykker ind på Trinity, overtager vi det helt. Vi fjerner deres kunst og rykker rundt på det hele – og jeg tror, at noget af det er ret svært at sætte på plads igen. Men der er aldrig én eneste sur mine. De passer tydeligvis på deres ting. De giver os fuldstændig frie tøjler – og de siger aldrig, at det må I ikke.

Vi rydder selvfølgelig op, så godt vi kan – men de sætter selv alle tingene på plads efter os. Fantastisk service.”

Jeanet Lehmbeck, Opto Gruppen

Værdi for alle

”Trinity er et rigtig godt konferencested – gennemsyret af en energisk og servicemindet ånd, som giver masser af værdi til både kursusdeltagere og arrangører. Kvaliteten starter i receptionen med de mange smil og højlydte grin og breder sig til gode værelser, fine konferencefaciliteter, lækker mad og mange små, fine overraskelser.

Kan bestemt anbefales.”

Kommunikationschef, Mikkel Jørnvil Nielsen

No Comments

Post A Comment