Trinity får branchekendt kapacitet som direktør

Camilla Tallerup

PRESSEMEDDELSE

Camilla Tallerup tiltræder pr. 1. april 2022 som direktør på Trinity Hotel & Konference Center A/S.

Camilla Tallerup kommer senest fra en stilling som Salgs- & Projektchef i Messe C, og har igennem sin karriere været direktør på Sinatur Hotel Storebælt, Hotel Opus i Horsens og Vejle Center Hotel og har tidligere været ansat på Trinity som Salgs- & Marketing Manager.

Camilla Tallerup får ansvaret for at videreudvikle Trinity som et succesfuldt hotel- og konferencecenter i Danmark, og blandt de specifikke opgaver på tegnebrættet er udvikling og implementering af en ny strategisk udviklingsplan i samarbejde med bestyrelse og ejer.

”Camilla er en særdeles stærk brancheprofil, som bringer det rette miks af driftserfaring og udviklingskompetencer, og det er netop disse to parametre vi har vægtet højt. Vi er overbeviste om at Camilla med sit kommercielle og kundefokuserede mindset vil være i stand til at tage Trinity ind i den næste fase til gavn for gæster, medarbejdere og ejere” udtaler bestyrelsesformand Finn Vestergaard

”Trinity Hotel & Konference Center er en utrolig spændende virksomhed, og jeg glæder mig rigtig meget til, efter en række andre spændende opgaver, at komme tilbage, og sammen med medarbejderne at løfte Trinity ind i en ny og spændende fremtid”, udtaler kommende direktør Camilla Tallerup.

Pressekontakt:
Bestyrelsesformand Finn Vestergaard, finn.vestergaard@group.isswold.com, tlf. +45 21 70 04 30

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.