Trinity udgiver kogebogen Værsgo

Værsgo, kogebog udgivet af Trinity

Trinity udgiver kogebog for at sætte fokus på den gode smag

Trinity Hotel & Konference Center udgiver kogebogen Værsgo, hvor ærlighed og økologi danner grundlag for en samling lækre opskrifter uden forklædning.

Trinity har udgivet sin første kogebog i samarbejde med PR Offset i Fredericia. Opskrifterne er kreeret af F & B Chef Stig Schurmann Hansen og de to kokke Regina Natalie Andersen og Mikkel Brus Hansen. Bogen indeholder opskrifter på 3 forretter, 3 hovedretter og 3 desserter, men derudover nyttige opskrifter på snacks, brød, kryddersmør og fonde. Kort sagt, alt hvad du skal bruge til en kulinarisk aften fra A til Z.

Bogen og opskrifterne er et godt udtryk for det nye køkken på Trinity, hvor det netop er naturens eget spisekammer, herunder sæsonens urter og andre råvarer, der bruges til at højne kvaliteten. Ærlig mad uden forklædning, men som overrasker på udseende og smag og gerne serveret på spændende, utraditionelle måder.

Trinity har netop opnået Det Økologiske Spisemærke i Bronze, hvor andelen af økologiske råvarer skal udgøre 30-60%. ”Vi går så langt som vi kan med økologien, uden nogensinde at gå på kompromis med smagen eller kvaliteten”, udtaler F & B Chef Stig Schurmann Hansen.

Det nye køkken på Trinity kan bedst beskrives som moderne nordisk køkken med et fransk pift, lækker mad til fornuftige priser. Har du lyst til at prøve?, er a la carte restauranten åben hver dag fra 12.00 til 21.30.

Bogen kan købes på Trinity for kr. 125,-, hvor af de kr. 50,- går ubeskåret til Trinity’s CSR arbejde, helt præcist til julefest 2018 for udsatte familier i Fredericia området.

Billedtekst: Kokketeamet bag kogebogen Værsgo, som Trinity Hotel & Konference Center netop har udgivet. Bogen koster kr. 125,-, hvoraf de 50 kr. går ubeskåret til Julefest 2018 for udsatte familier i Fredericia området.

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.