Code of Conduct
Virksomhedsoplysninger
Navn | Trinity Hotel og Konference A/S |
Selskabsform | Aktieselskab |
CVR-nummer | 12812930 |
Adresse | Gl. Færgevej 30, Snoghøj, 7000 Fredericia |
rec@trinity.dk | |
Telefon | +45 82 27 17 17 |
Etableringsår | 1991 |
Ydelser | Møder & Konferencer Hotel & Restaurant Celebration (fester & selskaber) Event Gavekort til ovenstående |
Klassifikationer | Trinity Hotel og Konference er konference- og hotelklassificeret med 4-stjerner, jf. Horestas klassificering, og har endvidere Green Key, Det Økologiske Spisemærke i Bronze og Elite-Smiley. |
Code of Conduct for Trinity Hotel og Konference
Grundlag
Dette adfærdskodeks er vedtaget af Trinity Hotel og Konferencecenter A/S bestyrelse, med det formål at sikre, at Trinity´s aktiviteter udføres på en måde, der indgyder tillid og overholder lovgivning og bedste praksis.
Det er grundlæggende for Trinity, at alle vores aktiviteter drives på både en væredygtig og bæredygtig måde. Vi ser det som at bidrage positivt til samfundet, og som en forudsætning for at skabe succes som virksomhed.
Trinity handler altid i overensstemmelse med den nationale lovgivning, og træffer passende foranstaltninger for at forhindre direkte eller indirekte krænkelse af menneskerettigheder, arbejdsret, miljølovgivning, konkurrencelovgivning og antikorruptionslovgivning.
Alle Trinity´s ledere er ansvarlige for at sikre, at både indholdet og ånden, der gennemsyrer dette kodeks, kommunikeres, forstås og efterleves af alle medarbejdere. Lederne forventes også at opfordre medarbejderne til at rapportere hændelser, der kan involvere overtrædelser af kodekset. Hverken eksplicit eller implicit accept af tvivlsom adfærd i strid med kodekset skal tolereres. Enhver overtrædelse af kodekset skal straks rapporteres til den nærmeste leder eller via vores whistleblower funktion.
Menneskerettigheder og arbejdsvilkår
Grundlæggende menneskerettigheder og arbejdsvilkår skal kendes, respekteres og anvendes ligeligt for alle ansatte uanset ansættelsesstatus.
Diversitet & Inklusion
Trinity stræber efter at skabe en arbejdsplads præget af en mangfoldig arbejdsstyrke og et rummeligt miljø med lige muligheder. Vi er overbeviste om, at medarbejdere med forskellige baggrund og køn bidrager til en mere succesfuld og bæredygtig drift. Vi accepterer ikke nogen form for diskrimination, hverken direkte eller indirekte, aktivt eller passivt, baseret på køn, etnicitet eller religiøs overbevisning, handicap, seksuel orientering og familiestatus.
Hver enkelt medarbejder behandles med respekt og værdighed og stræber efter tilgængelighed for alle, der bruger vores faciliteter. For yderligere information se venligst vores ESG-rapport.
Ansættelsesbetingelser
Trinity har overenskomst med KRIFA. Alle medarbejdere er berettiget til en ansættelseskontrakt, skrevet enten på engelsk eller dansk, som klart beskriver ansættelsesvilkår og opsigelsesfrist. Retten til foreningsfrihed og kollektive forhandlinger skal anerkendes og respekteres i overensstemmelse med lovene i Danmark. Ingen medarbejder må udsættes for eller trues med fysisk eller psykisk afstraffelse eller fysisk, seksuelt verbalt misbrug eller overgreb.
Sundhed & Sikkerhed
Trinity tilbyder alle medarbejdere et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Vi arbejder løbende på at forbygge ulykker og skader, der kan ske på arbejdspladsen. Vi gennemfører og dokumenterer regelmæssig sundheds- og sikkerhedsuddannelse, og træffer foranstaltninger til at reducerer risici, når sådanne identificeres.
Integritet
Trinity skal altid beskytte en persons ret til privatliv og fortrolighed, uanset om det er en person, der bor på vores hotel eller en medarbejder. Når vi behandler personoplysninger, respekterer vi vores gæster og medarbejderes ret til privatliv og fortrolighed. For mere informations om hvordan vi behandler personfølsomme oplysninger kan disse findes her.
Børnearbejde, tvangsarbejde & menneskehandel
Ingen form for børnearbejde eller arbejde, der involverer mindreårige, er tilladt. Trinity tillader ikke nogen form for tvangsarbejde, slavearbejde eller andre former for arbejde udført mod ens vilje i vores operationer. Minimumsalderen for medarbejdere på Trinity er 15 år. Medarbejdere under 18 år må ikke arbejde nattevagt eller udføre risikabelt eller tungt arbejde.
Menneskehandel er en krænkelse af menneskerettighederne, og vi vil aldrig acceptere prostitution på vores hotel, da vi anser prostitution som menneskehandel. Vi har et ansvar som branche for at engagere os i at forebygge menneskehandel, hvorfor vi løbende arbejder på at forbedre vores processer for at modvirke prostitution, og træne vores medarbejdere i at opdage sådanne handlinger og træffe passende foranstaltninger.
ESG
Vi lever i en tid med stigende bekymringer i samfundet for klimaforandringer, ressourceknaphed og social ulighed. Trinity forpligter sig til at tage et ansvar herfor.
E:Trinity arbejder konstant på at reduceres den negative påvirkning af miljøet fra vores hoteldrift.
S: Væredygtighed er forankret i hvad det vil sige at være menneske og en del af et fællesskab på arbejdspladsen.
G: Adfærdskodeks er en essentiel del af vores forpligtelser til at opretholde de højeste standarder for integritet og etisk adfærd i vores organisation.
For yderligere information om vores vision og handleplaner se ESG-rapporten.
Antikorruption – bestikkelse, svig, afpresning & hvidvask
Trinity følger alle nationale og internationale regler om at forebygge, opdage og håndtere korruption.
Bestikkelse og brug af upassende fordele er forbudt ved lov, og vi arbejder aktivt for at forhindre og stoppe enhver handling, der kan betragtes som bestikkelse eller korruption. Trinity´s medarbejdere skal afholde sig fra enhver handling eller undladelse relateret til bedrageri, afpresning eller hvidvaskning af penge, og Trinity vil aktivt samarbejde med enhver intern eller ekstern efterforskning af sådanne forbrydelser.
Forretningsbeslutninger skal altid træffes for Trinity´s bedste. Medarbejdere må aldrig bruge eller udnytte deres stilling eller indflydelse til andre formål end at fremme Trinity´s interesser. Personlige relationer og hensyn må aldrig påvirke forretningsbeslutninger eller ansættelser og afskedigelser. Dette inkluderer enhver mulig personlig gevinst for medarbejdere såvel som for deres venner og familie.
Fair konkurrence
Trinity arbejder aktivt for at sikre, at der ikke foretages konkurrencebegrænsende handlinger i organisationen. Alle medarbejdere har en rolle at spille i at sikre, at virksomheden konkurrerer på en så stærk og konstruktiv måde som muligt.
Trinity forbeholder sig altid retten til at afvise arrangementer, som vi anser for at være i modstrid med dette kodeks, eller kan udgøre en risiko for vores medarbejdere, gæster eller for Trinity´s forretning og brand.