Skal du bruge en weekend væk fra hverdagen? Eller planlægger du en miniferie i Danmark med lidt ekstra? Hos Trinity Hotel og Konference tilbyder vi forskellige ophold – og der er noget for enhver smag.
Men hvilket ophold passer bedst til dig? Tag denne lynhurtige test og find dit perfekte match.
Test dig selv: Hvilket ophold passer bedst til dig?
1. Hvad drømmer du om, når du planlægger et hotelophold?
A) Udsigt, oplevelser og lidt action
B) Gourmetmad, vin og ren afslapning
C) Natur, motion og en runde på golfbanen
2. Hvordan slapper du bedst af?
A) Med vind i håret og høj puls
B) Med en 3-retters menu og god vin i glasset
C) Med en dag under åben himmel og green fee i baglommen
3. Dit perfekte ferieøjeblik er …
A) At gå hen over Lillebælt i 60 meters højde
B) At få serveret mad og slippe for opvasken
C) At ramme sweet spot på golfkøllen med en kop kaffe klar til 19. hul

Flest A’er? Vælg vores Bridgewalking-ophold
Et actionfyldt ophold for jer, der gerne vil kombinere fysisk aktivitet med gode faciliteter. Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro er en spektakulær oplevelse, og opholdet rundes af med god mad og komfortable rammer.
Flest B’er? Gå med Lillebælt All-Inclusive
Når kun det bedste er godt nok. Dette ophold inkluderer 3-retters middag, vin ad libitum og overnatning i skønne omgivelser tæt på Lillebælt. Perfekt til dig, der gerne vil forkæles fra start til slut.
Flest C’er? Golfopholdet er for dig
Tag en ven, partner eller kollega med på et afslappende golfophold i Fredericia. Her får I adgang til en af områdets bedste golfbaner, et lækkert hotelophold og en middag at se frem til efter en lang dag på banen.
Er du stadig i tvivl?
Du kan også vælge et klassisk Bed & Breakfast-ophold og selv sammensætte din getaway. Her får du en skøn overnatning, vores morgenbuffet og friheden til at udforske området på egen hånd.
Ligegyldigt hvilket ophold du vælger, så er du sikret god service, lækker morgenmad og en central beliggenhed midt i Danmark – tæt på natur, oplevelser og attraktioner.